Nu bliver der atter chance for at få en time hos Eugen Indjic. Det er et tilbud, som EPTA er stolt af, fordi hans regelmæssige besøg giver mulighed for et meningsfuldt forløb i studier hos ham – undervisning, som ellers ville kræve ophold i Paris. For EPTA er det tilmed til reduceret pris.

Eugen Indjic tilbyder individuelle timer á 60 min. (750 kr. pr time; betales kontant på dagen), lørdag d. 14. og søndag d. 15. oktober 2017 i Steinway Artist Room hos Juhl-Sørensen, Brofogedvej 10, 2400 København NV, begge dage kl. 10–16.

Tilmelding snarest muligt til Elsebeth Brodersen på eb@epta.dk eller 28 39 01 07. Der er et begrænset antal pladser, så meld gerne til i god tid.

Eugen Indjic giver endvidere recital 1. oktober 2017 kl. 15 i SDMKs sal i Odeon. Læs mere på Kammermusik Odenses hjemmeside.