EPTA Danmark afholder webinar fredag d. 15. januar kl. 10 med Nadia Lasserson om hendes store arbejde med at indsamle kammermusikrepertoire for klaverelever på alle niveauer.

Nadia Lasserson har gennem hele sin karriere været optaget af at undervise kammermusik med klaver, og har givet workshops i kammermusik over hele kloden. Herigennem har hun stiftet bekendtskab med et bredt repertoire, som er samlet i Piano Needn’t Be Lonely, en guide til mere end 600 kammermusikværker og stykker for flere klaverer.

Webinaret er gratis for alle medlemmer af EPTA Danmark. Tilmelding nedefor og senest onsdag d. 13. december, således at vi ved hvor mange deltagere vi kan forvente, og derudover hjælpe deltagere med det tekniske såfremt der bliver brug for det. Vi bruger Zoom til arrangementet, og sender link samt instruktioner få dage før arrangementet.

Nadia Lasserson

Nadia Lasserson modtog Manns Memorial Prize som studerende ved Royal Academy of Music. Som kammermusiker har hun indspillet Mendelssohns Koncert for violin og klaver samt Schuberts Notturno med Peter Fisher. Hun er desuden eftertragtet akkompagnatør og har optrådt som solist i adskillige Mozart klaverkoncerter, samt Beethovens klaverkoncerter nr. 2 og 5. Under COVID-19-nedlukningen har Nadia indspillet et dagligt stykke, som kan ses på hendes YouTube-kanal.

Nadia er en dedikeret underviser. Udover sit private studie har hun været Head of Keyboard på James Allens Girls School, og underviser på Royal College of Music og Trinity College of Music Junior Departments.

Nadia har været en del af EPTA Europe siden organisationens grundlæggelse, hvor hun er sekretær på 42. år.