Pianisten Balder Neergaard har et bredt virke, som både omfatter musikformidling såvel som solistisk og kammermusikalsk virksomhed. Han har givet papers og lecture recitals på universiteterne i Edinburgh, Birmingham, Manchester og York, samt Aveiro i Portugal, og i 2013 bidrog han til bogen *Interpreting Historical Keyboard Music: Sources, Contexts and Performance*. Som solist og kammermusiker har endvidere optrådt i England og Danmark, bl.a. i South Bank Centre, National Gallery og St Martin-in-the-Fields i London, samt Rundetaarn, Tivolis Koncertsal og DR Byen, og han har optrådt som solist i klaverkoncerter af Chopin og Grieg. Ved siden af sit aktive musikervirke er Balder en efterspurgt underviser og akkompagnatør, og er ansat ved MGK Sjælland og Køge Musikskole.

Efter klaverstudier hos Tove Lønskov på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium blev Balder Neergaard i 2004 optaget på Royal College of Music i London. Her studerede han hos Yonty Solomon og Kevin Kenner, hvorfra han modtog sin bachelorgrad i 2006 og mastergrad med udmærkelse i 2008. Videre studier hos Dr Geoffrey Govier på hammerklaver. Balder Neergaard har deltaget i talrige kurser og masterclasses på moderne og historiske instrumenter med bl.a. Paolo Giacometti, Eugen Indjic, Pnina Salzman og Jeremy Menuhin på moderne klaver, samt Malcolm Bilson, Andreas Staier, Bart van Oort og Gary Cooper på hammerklaver.

Balder Neergaard har en doktorgrad i historisk musikvidenskab fra Royal College of Music, hvor han har forsket i klangbegrebet i Robert Schumanns tidlige klavermusik under vejledning af Dr Natasha Loges.